Oliven og olivenolie

Oliven og olivenolie har igennem tusindvis af år været essentielle dele af middelhavs-diæten. Med deres indhold af sunde og vigtige fedtsyrer og antioxidanter har man længe benyttet oliven olie til primært madlavning, men også til kosmetik og naturmedicin.

Olivenolie omkring Middelhavet

I Romerriget blev der oprettet særlige handelsruter, hvis vigtigste formål var at få den vigtige olivenolie tilbage til befolkningen i Rom. Lige siden denne tid har man imidlertid også anerkendt forskellen på oliven fra forskellige områder. Ligeså vigtigt er naturligvis hvilken sort af oliven der er tale om. Man kan dermed roligt sige, at oliven ikke bare er oliven.

Hos Gourmetpladsen forsøger vi altid at give vores kunder mulighed for at finde mange forskellige smagsindtryk og variationer. Oliven og olivenolie er ingen undtagelse. Vi har oliven og olivenolie fra Grækenland, Italien, Frankrig og Spanien, hvor både oliven og olivenolie hver især har deres kendetegn. Vi har udvalgt vores partnere og producenter først og fremmest ud fra kriteriet om høj kvalitet og velsmag. Hvis disse kriterier har været opfyldt, så har vi dernæst forsøgt at finde økologiske produkter. Det er ikke altid muligt, da nogle producenter af flere forskellige årsager kan have valgt ikke at have økologi. Sekundært kan de være igang med at omlægge deres produktion til at blive økologisk certificeret. Dette tager nogle steder og for nogle produkter lang tid. Derfor vil der være både økologiske og konventionelle varer i vores sortiment for oliven og oliven olie.

Grækenland

De bedst kendte oliven fra Grækenland er nok Kalamon eller Kalamata som de også kaldes. Kalamon er sorten og Kalamata er byen i Peloponnesse regionen, som blev kendt for sine oliven. Hvad end man vælger at kalde dem, er det samme ting vi taler om.

Kalamon

Kalamon er en rigtig god spiseoliven, da det er relativt let at fjerne stenen, og da de har en særegen smag, som de fleste vel kende. De Kalamon oliven vi har valgt til Gourmetpladsen er økologiske og og kommer marineret i økologisk olivenolie. Til olivenolie anvender de græske producenter ofte en anden sort, som har et lidt højere olie indhold end Kalamon.

Olivenolie fra Koroneiki

Denne sort er Koroneiki, og de dyrkes i mere end halvdelen af de græske olivenlunde. Koroneiki har nemlig en olivenolie af meget høj kvalitet og giver et godt udbytte. Vores græske olivenolie er økologisk og kommer fra farmen Greek Pony Farm. Det er en familieejet virksomhed med stort fokus til bæredygtighed og økologisk balance. Frem for alt har de dog både en olivenolie og nogle oliven, der smager helt vidunderligt.

Spanien

Gourmetpladsens spanske olivenolie kommer fra Andalusien i det sydlige Spanien. Syd for Cordoba produceres den mest præmierede olivenolie i verden – Rincon de la Subbetica. Kigger man udelukkende på udmærkelser og førstepladser ved smagninger verden over, så vil man se, at denne olie altid placerer sig i toppen.

Olivenolie og Hojiblanca

Rincon de la Subbetica er en olie, som udvindes af den tidlige høst af sorten Hojiblanca, som er en oliven, der er meget udbredt i den del af Andalusien, der ligger nord for Malaga og syd for Cordoba. Samlet set er det dog under 20% af olivenlundene i Andalusien, hvor der der dyrkes Hojiblanca. Hojiblanca betyder – løst oversat – hvide blade, og det henviser til Hojiblanca træets blade, hvor undersiden er hvid. Hojiblanca bruges faktisk primært spiseoliven, da olieindholdet i denne sort ikke er så stort. Hojiblanca har imidlertid en meget karakteristisk smag, og der er en stigende interesse for olie af netop denne sort.

Har man først vænnet sig til denne type oliven olie, kan det være svært at gå tilbage til andre typer af olivenolie. Én ting er sikkert – Rincon de la Subbetica er helt eminent. Den har – naturligvis – DOP certificering, helt præcist DOP fra Priego de Cordoba, hvor de olivenlunde, der producerer olien findes, ligesom presningen og aftapningen også foregår her.

Frankrig

Vores franske oliven og olivenolie kommer fra den franske Riviera, nærmere bestemt fra Nice fra producenten Nicolas Alziari. Olivenolien er Cuvee Prestige – en helt særlig blend af forskellige oliven sorter, som Alziari er berømt for, og som er baseret på en mere end 100 år gammel opskrift. Alziaris spiseoliven er fra sorten cailletier. Mange vil kunne kende netop denne oliven, hvis man har besøgt Frankrig og spist oliven. Disse oliven er DOP certificeret, hvilket betyder at både dyrkning og forarbejdning skal være foregået indenfor det samme geografiske område – i dette tilfælde Nice. Det er en klassiker i Middelhavskøkkenet, og der er stadig mange kokke, som mener, at dette er den eneste rigtige slags oliven.

Italien

I Italien produceres der god og velsmagende olivenolie i mange forskellige regioner. Gourmetpladsen har valgt at fokusere på en bestemt område på Sicilien, som hedder Valle del Belice eller løst oversat til dansk Belice dalen. I denne dal – og stort set kun her – dyrkes en bestemt type oliven der hedder Nocellara del Belice. Det er en oliven som er speciel, da den både er en glimrende spiseoliven, og samtidig også giver en olivenolie, som er rigtig god. Faktisk har både olivenolien og spiseoliven fra Nocellara del Belice DOP status. Mange steder er spiseoliven fra Valle del Belice kendt som Castelvetrano oliven efter byen af samme navn, som ligger i den sydlige del af dalen.

I Valle del Belice er der desuden mange økologiske producenter, så der et stort fokus på balance og bæredygtighed i hele området.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.