Wasabirod

DKK399.00

Ægte japansk wasabirod. Riv lidt wasabi til din sushi eller til en god bøf og smag forskellen. Perfekt gave til de sushi-elskere, som ikke vil gå på kompromis med smag eller kvalitet.

Det er med stor fornøjelse, at vi nu kan præsentere et meget specielt produkt – ægte japansk wasabi. Vores wasabi kommer fra Nordic Wasabi, som dyrker wasabi hydroponisk i store drivhuse på Island. Netop klimaet på klimaet på island giver perfekte betingelser for wasabi planten, og det er en wasabi af meget høj kvalitet.

I modsætning til mange af de wasabi produkter, som i dag er på markedet, og som typisk er peberrod iblandet sennep og grøn farve, er vores wasabi anderledes ren i smagen. Der er stadig styrke og skarphed, men der er en anderledes renhed med fine smagsnuancer og stor dybde. De fleste vil kende wasabi som et klassisk tilbehør til sushi, og det er da også en sikker vinder, men wasabi kan også bruges til eks. is eller som en lille garniture til et stykke godt kød.

Der er ingen tilsætningsstoffer i dette produkt. Det er udelukkende wasabirod, der rives, og herefter er klar til brug. Wasabi roden skal opbevares på køl og kan holde sig frisk i ca. en måned. Roden bliver mørk fordi den oxiderer efter noget tid, men man kan bare skrælle den, og så kan den bruges igen.

Tilberedning:
1. Skær det nederste stykke af roden.
2. Skræl et passende stykke op af siden af roden
3. Riv det ønskede stykke rod meget fint

Varenummer (SKU): 2018701 Varekategori: Tags: , ,
Updating…
  • Ingen varer i kurven.