Økologiske chipotle chili – 50gr

DKK89.00

Den klassiske mexicanske chili, som er kendt over hele verden – chipotle. Vores version er – naturligvis – 100% økologisk. Chipotle chili giver en fantastisk røget smag, og passer perfekt til både gryderetter og marinader, og mange bruger den også til at lave en lækker chilimayo.

Chipotle chilien har været kendt i Mellemamerika i mange hundrede år, og kan spores helt tilbage til Aztekerne. Chipotle stammer fra ordet chipoctli som oversat til dansk betyder røget chili. Der er mange forskellige varianter af chipotle, og nogle findes kun i Mexico. Gourmetpladsens variant er baseret på en jalapeño chili, som er en chili, der er i den mildere ende af styrke skalaen . for chili. Derfor kan de fleste også være med og nyde at spise chipotle chili uden, at det bliver for stærkt. Carolina Reaper chilien er til sammenligning ca. 400 gange stærkere.

Chipotle chili fremstilles ved en længere proces, hvor de friske chilier i løbet af flere dage både tørres og ryges i et rygekammer. Chilierne bliver vendt hver 2-3 tredje time og langsomt tørrer de ud og får de delikate røgede smag. I og med at chilien tørres, så forsvinder en stor del af chiliens vægt også. Ved denne type chipotle chili er der faktisk kun omkring 10% af den oprindelige vægt tilbage når rygningen er færdig. Denne pose på 50gr svarer således til ca, et halvt kilo friske chili, så der er chili nok til flere retter i en enkelt pose. Heldigvis har tørret chili en rigtig god holdbarhed, så man kan sagtens være lang tid om at få brugt hele posen,  uden at smagen af chipotle tager skade af det.

Brug chipotle til chilimayo, i en god chili con carne eller som ingrediens i en grillmarinade. Mulighederne er mange med dette fantastiske krydderi.

 

 

Updating…
  • Ingen varer i kurven.